5 vigtige årsager til, at Beaver Builder er det bedste WordPress page builder plugin

(og hvilke page buildere på markedet, du bør gå langt udenom!)

Beaver Builder logo. Den bedste WordPress page builder på markedet. René Sejling.

Det behøver ikke længere at være kompliceret at lave flot layout på landingssider og indlæg på din WordPress hjemmeside. Med Beaver Builder kan du uden kendskab til kodning i HTML og CSS nemt opsætte massevis af flot og brugervenligt layout på dit website.

Beaver Builder versus teksteditoren – en ulige kamp

Kravene til layout, smarte features og brugervenlighed på hjemmesider stiger dag for dag.

Dine kunder forventer at møde et flot og velfungerende hjemmeside design, hvor det er nemt at finde det, de søger – uanset om de besøger din side på mobil, tablet eller desktop.

Teksteditoren i WordPress har mange begrænsninger i forhold til layout.

Ofte vil det kræve et godt kendskab til HTML og CSS (eller supporthjælp fra en webdesigner), at få implementeret det layout, du ønsker. Og der opstår ofte problemer med at få designet til at tilpasse sig, så det ser pænt ud, fungerer og er brugervenligt på både mobil, tablet og desktop.

Der er derfor kommet en del WordPress page buildere på markedet. Både som plugins og indbyggede direkte i diverse WordPress-temaer.

Men … vær opmærksom!

Det er ikke alle page builder plugins, der er lige gode.

Og de page buildere, der er indbygget i temaer, kan give dig mange frustrationer og problemer. De efterlader ofte en masse skrammelkode (shortcodes), og hvis du senere ønsker at skifte tema, kan det være meget besværligt eller umuligt at flytte designet over i et andet tema.

Jeg anbefaler derfor, at du undgår WordPress temaer med indbyggede page buildere, og at du i stedet investerer i et godt page builder plugin.

Beaver Builder er i min optik det absolut bedste WordPress page builder plugin på markedet pt.

Lad os kigge lidt nærmere på de 5 (vigtigste) årsager til, at jeg anbefaler Beaver Builder fremfor andre page builder plugins

Årsag #1 – Beaver Builder er meget brugervenligt

Bruger du pt. teksteditoren til at opsætte dine sider og indlæg, så er du ”in for a treat”, hvis du installerer Beaver Builder pluginnet.

Helt almindelige ting som fx at opsætte en kontaktformular, en tilmeldingsformular til nyhedsbrev eller lave 3 kolonner ved siden af hinanden med et billede/ikon, lidt tekst og en call-2-action knap kan være en ret omstændelig affære i teksteditoren. Og det vil ofte kræve kodning i HTML/CSS.

I Beaver Builder er designet til gengæld meget enkelt at opsætte!

– og du behøver ikke at kende noget som helst til HTML eller CSS for at få det til at fungere.

Beaver Builder WordPress page builder plugin laver nemt 3 kolonner som vist her. ReneSejling.dk
3 kolonner med ”call-out” moduler opsat på få minutter med Beaver Builder.

Det hele opsættes super nemt via Beaver Builder pluginnets ”drag and drop”- funktion.

Du trækker blot elementer og features ind på siden der, hvor du ønsker, de skal være. Og herefter indsætter du nemt fx ikoner/billeder, tekst og knapper.

Se i denne korte video, hvor let det er:

Der er et hav af cool features og layout-muligheder i Beaver Builder, der er lige så nemme at trække ind på siden og style, som du ønsker det.

Alle WordPress hjemmesider, som jeg udvikler og opsætter, bliver født med Beaver Builder pluginnet installeret.

Det betyder, at du nemt og effektivt selv kan redigere indholdet på dine sider og oprette nye sider. Og fordi brugervenligheden i Beaver Builder er i top, er det let at gå til, selv for dig, der måske ikke har så meget erfaring med WordPress.

Årsag #2 – Du kan se dine rettelser, mens du arbejder

Med Beaver Builder arbejder du i frontend på dit website. Det betyder, at du kan se justeringerne i dit layout, tekst, billeder osv., mens du arbejder. En virkelig smart funktion, som gør din layout- og redigeringsindsats meget nemmere og hurtigere.

Teksteditoren og page builder plugins som fx nogle page buildere ligger i backend, så du skal klikke ud i preview, for at se dine justeringer, og så tilbage til backend igen. Det er langt mere bøvlet og mindre brugervenligt end frontend-redigering.

Årsag #3 – Du slipper for skrammelkode

Nogle page buildere som fx Divi Builder by Elegant Themes og Visual Composer by WPBakery efterlader en masse shortcodes. Shortcodes er små stykker kode, som erstatter HTML koden.

Page Builders baseret på shortcodes kan give flere problemer:

  • Dårlig performance – det tager længere tid at indlæse shortcode end html
  • Hvis du slår Divi Builder fra, så vil du se en masse shortcode i stedet for dit indhold
  • Hvis du vil skifte WordPress tema, skal du først rydde op i en masse shortcode

Screenshot af Divi Builder shortcode. Beaver Builder er ikke baseret på shortcode.

Beaver Builder er ikke baseret på shortcode.

Det giver en god performance, og gør det nemmere at skifte tema. Hvis Beaver Builder pluginnet slås fra, forsvinder layoutet, men du vil stadig kunne se dit indhold på siden, og du skal ikke rydde op i en masse shortcode.

Årsag #4 – Beaver Builder fungerer med de fleste WP-temaer

Er din hjemmeside ikke født med Beaver Builder, så kan pluginnet i de allerfleste tilfælde nemt implementeres.

I de temaer, hvor Beaver Builder er fuldt kompatibelt, vil du opleve en meget lettere arbejdsgang og mange flere muligheder end i teksteditoren.

Og hvis du ønsker at skifte tema, er det langt nemmere med Beaver Builder, end med mange af de andre page buildere bl.a. fordi du ikke er låst i et tema, eller først skal rydde op i en masse (skrammel) shortcodes.

Er du i tvivl, om Beaver Builder kan bruges på din nuværende hjemmeside. Eller har du brug for support-assistance til at installere pluginnet, så kontakt mig her.

Årsag #5 Beaver Builder har mobilvisning

Research fra 2017 viser nemlig, at:

”Over forty percent of people say they prefer to complete their entire shopping journey on mobile—from research to purchase. Kilde: Think With Google

Din virksomhed og dit brand bedømmes på tværs af alle online og offline kanaler. Og en dårlig brugeroplevelse på mobiltelefonen kan have store konsekvenser for din forretning.

Foto fra Google. Mobilversion skal fungere. I Beaver Builder er det nemt at se mobilvisning.

Hertil kommer, at Google er overgået til  ”Mobile First Index”.

Det betyder:

At det nu er mobilversionen af din hjemmeside, der danner udgangspunkt for Googles vurdering af, hvor højt du bliver placeret i søgeresultaterne.

Så i forhold til SEO (søgemaskineoptimering), er en velfungerende mobilversion helt afgørende.

Det er derfor helt essentielt, at din hjemmeside fungerer godt på alle platforme inkl. mobiltelefonen.

Beaver Builder har integreret en mobilvisning. Denne smarte funktion gør, at du direkte i page builderen hurtigt og effektivt kan se layoutet på forskellige platforme.

Mobilvisningen er en stor hjælp, når du skal optimere mobil-brugeroplevelsen.

Screenshot mobilvisning. Beaver Builder page builder wordpress gør det nemt at designe til mobil.

Vil du læse mere om vigtigheden af en god brugeroplevelse på mobilen, og hvorfor et responsivt webdesign er den bedste løsning – så læs mit indlæg om responsivt design her >>>

Undgå disse WordPress page buildere

Som tidligere nævnt anbefaler jeg, at du undgår temaer med indbyggede page buildere.

Det er desuden min anbefaling, at du fravælger page buildere, der er baseret på shortcode som fx Divi og Visual Composer.

Vær også opmærksom på om den page builder, du vælger, tillader frontend-redigering.

Som nævnt er det langt mere brugervenligt, når du kan redigere i frontend og se dine justeringer med det samme. Fremfor en backend-redigering, hvor du skal klikke ud i frontend for at se ændringerne live.

Det bedste alternativ til Beaver Builder er Elementor, som scorer godt i diverse test og anmeldelser.

Jeg synes dog, at Beaver Builder vinder over Elementor på brugervenlighed. Og så har Beaver Builder en virkelig god support, hvilket jeg anser for et vigtigt paramter også.

Vil du lette dit arbejde med layout og design på din hjemmeside, så kan jeg varmt anbefale Beaver Builder. Standard-versionen til $99 pr. år er tilstrækkeligt for de fleste.

Har du spørgsmål eller brug for hjælp til WordPress, så kontakt mig på mig@renesejling.dk

Læs også:  De 11 (vigtigste) overvejelser før køb af ny hjemmeside >

God inspiration? Del gerne indlægget.

6 kommentarer til “5 vigtige årsager til, at Beaver Builder er det bedste WordPress page builder plugin”

  1. Jeg bruger DIVI og overvejer at skifte fordi DIVI kan være langsom.

    Er beaver væsenligt hurtigere end DIVI?

    Bliver dog lidt nervøs for prisen i at skifte, når jeg læser, at DIVI sviner med en masse kode som skal fjernes.

    Mit “marked” er terapi/parterapi og har nok ikke brug for en super hurtig hjemmesid. Men den må selvfølgelig gerne være hurtigere end konkurrenterne 🙂

    1. Ja DIVI synes jeg også er mega langsom at arbejde med. Beaver builder er markant hurtigere, men du vil skulle sætte alle dine sider op igen forfra hvis du skifter.

  2. Hvordan kan man finde ud af hvad tema sin wp er oprettet i `? har lige overtaget en webshop og tror jeg gerne vil have Beaver builder, hvis det ikke kræver hele shoppen skal sættes op på ny:)

  3. Den kendte jeg ikke! Har lavet sider i både Elementor og Divi og der er både godt og skidt ved begge.

    Nu skal Bæveren da lige checkes ud også og der jeg skal sammenligne dem alle tre både med og uden W3TC som sikkert udligner forskellen noget – man kan vel kun blive klogere 🙂

    1. Nemlig. Tag et kig på den, den findes i en gratis version også med begrænsninger på modulerne. Men generelt synes jeg den er mere brugervenlig end Divi og Elementor.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Indkøbskurv
Scroll to Top