Veloverstået WordPress Workshop

Halloween den 31. oktober, som mange fejrer med græskar og (hyggelig) uhygge, var en lidt anderledes dag for mig i forhold til, hvad jeg er vant til.

Normalt sidder jeg hjemme på mit lille kontor, og gemmer mig bag ved min computer. Men en tilbagevendende tanke havde plaget mig i halvandet års tid, og det skulle altså prøves af.

Idéen, som ikke ville slippe taget i mig, var tanken om at kunne hjælpe andre med deres WordPress hjemmeside eller WooCommerce webshop direkte face-2-face.

En WordPress Workshop, hvor deltagerne arbejder på deres egen computer, og jeg står på sidelinjen med hjælp, råd og assistance. Den direkte kontakt giver bare et eller andet ekstra, som jeg virkelig sætter pris på.

Idéen blev finpudset, og stedet, hvor det skulle afholdes, blev fundet. Her faldt valget på Trinity Hotel og Konference i Fredericia. Det viste sig at være det helt rigtige sted.

Der var virkelig styr på tingene. Jeg behøvede ikke engang at have min egen computer, det havde de også sørget for – med stemningsmusik og det hele ved ankomsten. Super flot! Derudover lækker frokost og service dagen lang, lige som det skulle være.

Deltagerne arbejdede hele dagen med ændringer og forbedringer af deres hjemmeside eller webshop.

Af problemer og udfordringer jeg hjalp med, kan bl.a nævnes:

  • Assistance til at komme videre med WooCommerce Memberships koblet sammen med WooCommerce Subscriptions på eksisterende webshop løsning
  • Opsætning af WordPress fra bunden. Inkl. opsætning af tema og Page Builder, så vedkommende nemt kunne komme videre med at opsætte en ny flot hjemmeside
  • Mini-kursus afholdt for alle deltagere i brug af Page Builder til at lave hurtigere og mere avanceret opsætning af indhold på siden
  • Hjælp til redigering af indhold på eksisterende side, samt information omkring billeder, størrelser mm.

Jeg er rigtig godt tilfreds med afholdelsen af min første WordPress Workshop, og forventer at lave en ny Workshop i foråret 2017.

Er du interesseret i at deltage på en WordPress Workshop til foråret, så skriv til mig, eller tilmeld dig på siden her, så hører du fra mig, når datoen er fastlagt.

Tak til deltagerne for en super god dag. Nedenfor lidt stemningsbilleder fra dagen.

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Indkøbskurv
Scroll to Top