RHTrading finder og sælger biler til danske bilforhandlere, typisk importeret fra Tyskland. De finder præcis den bil, kunden ønsker sig — farve, udstyr, model og alt det andet. Jeg har hjulpet dem med et administrationssystem, der håndterer hele forløbet. Før kørte alt via Excel; i dag ligger det hele på deres WordPress hjemmeside med brugerlogin, dashboard og kundekonti, hvor kunderne kan se og købe bilerne direkte.
Når RHTrading har købt en bil, lægger de den ind i systemet, som tre gange om ugen automatisk sender alle nye biler ud til de tilmeldte kunder. Undervejs i salgsforløbet kan de følge bilens lokation, dokumenter og faktureringsstatus direkte i systemet via integrationen til e-conomic.
Hele setuppet har lettet arbejdsgangene, gjort en række manuelle rutiner helt overflødige og sparet mange timers arbejde.